Ideer til tema- eller projekt

1960erne som periode egner sig rigtig godt til et tema - eller projektforløb, hvor hele skolen eller mellemtrinnet arbejder med perioden i en uge eller i længere tid. Vi ved, at mange skoler og lærerkollegier har skønne oplevelser og gode erfaringer med 1960er forløb og projekter. Vi håber, at de kan have glæde at disse videoer næste gang de gennemfører et 1960er forløb eller projekt, og at de vil dele deres ideer, resultater og erfaringer med andre her på 1960erhistorier.dk
De kan skrive til os her på siden i kontaktformularen, så prøver vi at formidle det så godt vi kan her på "Gør det selv" siderne. I fremtidens anden undervisning og åben skole, bliver der andre muligheder for at involvere bedsteforældre og lokale seniorer, som var børn eller unge i 1960erne.

Historiefortælling er beskrevet flere steder her på siden. Det er en god ide, at lærerne og andre medarbejdere på skolen tager hinanden i ed på at de fortæller en kort historie (5 minutter f.eks), hver under projektet. Det kan være en "jeg fortælling" hvis man har alderen, men det kan også være "min far" eller "min mor" - og måske bare en af de anekdoter som man har hørt eller læst om hvordan det var i 1960erne.

Sangene og musikken er også beskrevet andetsted på siden, men i et teme- eller projektforløb lærer børnene et eller flere af 1960ernes slagere eller tophits, så de kan synge og spille den til fremlæggelser og for bedsteforældre og andre som var børn eller unge i 1960erne.

Billedkunst mængden af ugeblade, magasiner og andet trykt materiale fra 1960erne er så stort, at man god kan skaffe det i så rigelige mængder at børn kan klippe og klistre og lave collager om bestemte temaer og emner, og anvende forskellige teknikker til at fremstille dekorative og spændende værker, som også kan rumme genkendelse og erindringer hos bedsteforældre og jævnaldrene. Der er også gode muligheder for at fremstille rumlige værker, som kan være i opstillinger og scenografier.

Drama historierne om 1960erne er fyldt med kendte figurer, hippie, rocker, slumstormer. rødstrømper, som kan danne udgangspunkt for rollespil og tableauer. Figurerne og karikaturerne udvikles, når børnene spørger voksne som var børn eller unge i 1960erne om deres oplevelser af figurene. Børne - og ungdomskulturen fra 1960erne introducerer også en masse figurer og hændelser, som også rummer gode muligheder for dramatiseringer.

Dansk børne - og ungdomslitteraturen som får masseudbredelse op gennem 1960erne, rummer også en række værker som stadig kan fange børns interesse - og hvis man får bedsteforældre til at læse op fra bøgerne. Det kan også være voksne som fortæller om deres egne oplevelser og erindringer fra godnatlæsningstraditioner, som bliver almindelig i flere hjem i løbet af 1960erne. Nogle af klassikerne fra 1960erne blev også filmatiseret i 1970erne og kan behandles fra den filmede version.