I lære som...

Beretninger om at være i mesterlære som håndværker ved starten af 1960erne, om lærlinge foreningerne, og om kampen for bedre vilkår for lærlinge

"Det havde høj status at blive rigtig håndværker, og jeg kom i lære som anlægsgartner i Odense. Så fik jeg jo også råd til den guitarforstærker, som jeg brændende ønskede mig."
Dato12-06-2014
TitelSådan fik jeg råd til min guitarforstærker - Lasse Helner
Note"Det havde høj status at blive rigtig håndværker, og jeg kom i lære som anlægsgartner i Odense. Så fik jeg jo også råd til den guitarforstærker, som jeg brændende ønskede mig."
Tags
Kilde1960erhistorier.dk
En beretning om at komme i lære som maler i større firma i København. 
"Vi dannede straks en lærlingeforening. Jeg fik sådan en brun kuvert hver uge, der var 67,50 krone i posen. Det kunne man jo ikke leve af."
Dato12-06-2014
TitelDet kunne vi ikke leve af - Bo Rosschou
NoteEn beretning om at komme i lære som maler i større firma i København. "Vi dannede straks en lærlingeforening. Jeg fik sådan en brun kuvert hver uge, der var 67,50 krone i posen. Det kunne man jo ikke leve af."
Tags
Kilde1960erhistorier.dk
"Drømmen var at blive skuespiller, men det fik jeg altså ikke lov til. Jeg skulle først lære "et rigtigt fag" ...
Dato12-06-2014
TitelVi skulle have noget at falde tilbage på - Jesper Milsted
Note"Drømmen var at blive skuespiller, men det fik jeg altså ikke lov til. Jeg skulle først lære "et rigtigt fag" ...
TagsTeatergruppen Skifteholdet, Faglig Ungdom, Malernes Fagforening, skuespiller, malerlærling,
Kilde1960erhistorier.dk
En beretning om at være malerlærling og komme til at arbejde som skuespiller. Først i Debatteatret og siden i teatergruppen Skifteholdet.
Dato12-06-2014
TitelSelvlært teaterrod - Jesper Milsted
NoteEn beretning om at være malerlærling og komme til at arbejde som skuespiller. Først i Debatteatret og siden i teatergruppen Skifteholdet.
Tags
Kilde1960erhistorier.dk
Hvad var det som fik lærlingene til at være aktive i lærlingeforeninger? "Retfærdighedsfølelsen var en vigtig faktor, men det handlede jo også om det sociale, festerne, filmaftnerne ... og der blev det vigtigt, at vi også fik pigerne med."
Dato11-06-2014
TitelDet handler om retfærdighed - Keld Andersen
NoteHvad var det som fik lærlingene til at være aktive i lærlingeforeninger? "Retfærdighedsfølelsen var en vigtig faktor, men det handlede jo også om det sociale, festerne, filmaftnerne ... og der blev det vigtigt, at vi også fik pigerne med."
Tags
Kilde1960erHistorier.dk
Sygekassen var en forening, hvor man betalte sit kontingent og fik ret til hjælp til læge, sygehus og medicin. "Det var et godt uddannelsessted, og ledelsen bakkede op om at vi var aktive i elevforeningen. Elevforeningen  blev medlem af Faglig Ungdom i København, hvor jeg senere blev valgt som formand."
Dato11-06-2014
TitelElev i sygekassen - Keld Andersen
NoteSygekassen var en forening, hvor man betalte sit kontingent og fik ret til hjælp til læge, sygehus og medicin. "Det var et godt uddannelsessted, og ledelsen bakkede op om at vi var aktive i elevforeningen. Elevforeningen blev medlem af Faglig Ungdom i København, hvor jeg senere blev valgt som formand."
Tags
Kilde1960erhistorier.dk
En beretning om de begivenheder som førte frem til de første store lærlingedemonstrationer i efteråret 1966. Det vakte stor opstandelse, og undervisningsminister K.B. Andersen bebudede, at lærlingenes forhold skulle forbedres.
Dato11-06-2014
TitelLærlinge-demonstrationerne 1966 - Keld Andersen
NoteEn beretning om de begivenheder som førte frem til de første store lærlingedemonstrationer i efteråret 1966. Det vakte stor opstandelse, og undervisningsminister K.B. Andersen bebudede, at lærlingenes forhold skulle forbedres.
Tags
Kilde1960erhistorier.dk
En beretning om hvordan det første lærlingekollegie blev en realitet. "Overborgmester Urban Hansen i København gav os et stykke jord, så vi kunne få bygget Grønjordskollegiet."
Dato10-06-2014
TitelSå kunne lærlinge også bo på kollegier - Keld Andersen
NoteEn beretning om hvordan det første lærlingekollegie blev en realitet. "Overborgmester Urban Hansen i København gav os et stykke jord, så vi kunne få bygget Grønjordskollegiet."
Tags
Kilde1960erHistorier.dk
En beretning om at være lærling og være med til at arrangere en lærlingedemonstration. 
"Vi tog sagen i egen hånd, og vi fik andre gjort opmærksom på at der skulle være demonstration."
Dato10-06-2014
TitelSådan laver man en demonstration - Keld Andersen
NoteEn beretning om at være lærling og være med til at arrangere en lærlingedemonstration. "Vi tog sagen i egen hånd, og vi fik andre gjort opmærksom på at der skulle være demonstration."
Tags
Kilde1960erhistorier.dk
En beretning om at være med i et debatteater, Skifteholdet i 1960erne. "Vilkårene på mange arbejdspladser var forfærdelige, sikkerheden var elendig, folk kom til skade og blev dræbt, og jeg som malerlærling blev forgiftet af maling dampe og tilsætningsstoffer."
Dato10-06-2014
TitelDer var sgu mange ting at være forbandet over - Jesper Milsted
NoteEn beretning om at være med i et debatteater, Skifteholdet i 1960erne. "Vilkårene på mange arbejdspladser var forfærdelige, sikkerheden var elendig, folk kom til skade og blev dræbt, og jeg som malerlærling blev forgiftet af maling dampe og tilsætningsstoffer."
Tags
Kilde1960erhistorier.dk

 


I starten af 1960erne forlod mange unge skolen efter 7. klasse (14 år gamle) - og begyndte at arbejde. På landet kom man ud at tjene på en gård eller i huset. I byerne fandt man sig et arbejde som arbejdsdreng eller lærling. At få en læreplads var ofte ikke helt nemt, og derfor gjaldt det ofte om at have gode kontakter til håndværksmestre som manglede en lærling. Når man havde fundet en mester, skrev man en lærekontrakt, som rakte fire år frem og bestemte en masse. I starten af 1960erne blev der hvert år indgået 20.000 ny lærekontrakter i håndværksfag (tømrer, murer. maler, elektriker o.l.)

Lærlingerne var på en almindelig arbejdsplads sammen med svende, hvor de lærte faget ved at gøre det i praksis og ind imellem skulle de på fagskole og lære nogle flere ting, også almindelige skolefærdigheder.

Det kunne være hårdt at være i lære, man bestemte ikke ret meget selv og skulle gøre hvad man fik besked på, man fik en meget lille løn, og mange lærte ikke ret meget, fordi de hele tiden skulle lave det samme og rydde op efter svendene.


Fordi lønnen var ringe, måtte de fleste lærlinge blive boende hjemme hos forældre og små søskende, og datidens arbejderfamilier havde små, umoderne lejligheder, hvor man sov mange sammen i kamre og stuer. Nogle lærlinge boende på lærlingehjem. Her sov de på store sovesale sammen med andre lærlinge.

De fleste lærlinge drømte om at blive færdiguddannet og tjene en løn, som man kunne leve af, og om at få sin egen bolig.

Op gennem 1960erne voksede utilfredsheden blandt lærlingene, og med opbakning fra fagforeningerne i det pågældende fag kom der særlige lærlingeforeninger, og lærlingeforeningerne begyndte at snakke sammen med andre fags lærlinge, og der blev dannet Faglig Ungdom foreninger i de fleste større byer.

I efteråret 1966, hvor lærlingene forgæves havde forsøgt at få deres voksne fagforbund til at interessere sig for lærlingenes løn og arbejdsforhold, opstod de første lærlinge demonstrationer i de større byer. Regeringen og undervisningsminister K. B. Andersen lyttede efter lærlingenes protester, og resultatet blev en ny faglig grunduddannelse EFG, som startede i 1970erne.